Forældreweekend 10.-11. marts 2018
på Kobæk Strand Konferencecenter ved Skælskør
Hvis du logger ind, så kan du hente:
- Invitationen med program
- Indkaldelse til generalforsamling
Temaet om lørdagen er parforholdet i en familie med et handicappet barn. Ingrid Ann Watson, som er uddannet parterapeut, konfliktmægler og coach og har mange års erfaring med indenfor handicapområdet, vil lede os gennem en workshop lørdag formiddag og eftermiddag.
Hun vil lægge op til emner som:
- Hvordan bliver vi bedre til at kommunikere med hinanden?
- Forskellen på mænd og kvinder – også når det gælder sorg og parforholdets udfordringer.
- Hvordan når vi hinanden - og beder om, samt får hjælp fra partneren?
- De 5 kærlighedssprog - en hurtigere vej til forståelse.
- Grundlaget for parforholdet
- Hvordan kan vi som forældre blive bedre til at passe på os selv og på os som par?
- At være en familie med raske og handicappede børn.
Dagen vil indeholde erfaringsudveksling og dialog; der vil både være private samtaler parret imellem og i en gruppe på 4-6 personer. Ingrid vil give os inspiration og praktiske værktøjer til at arbejde videre. I alt ca. 3-4 timer inkl. pauser og spørgsmål.
Ingrid Ann Watson har arbejdet for Hjerneskadeforeningen i over 6 år, specifikt med workshops for par og kurser for pårørende. Hun har også holdt tilsvarende workshops for foreningerne Fragile X og Migrænikerforeningen.
Ingrid Ann Watson har en privat klinik i Lyngby, hvor hun har hjulpet hundredvis af par gennem de mere end 20 år, hun har arbejdet med kærlighedslivet, skilsmisser og det udfordrede længerevarende parforhold.
I løbet af weekenden bliver der som vanligt god tid til samvær og hygge :-)